Kunstforeningen
Kunstklubben

15. maj 2022 – Kunst Cykeltur i Tisvilde/ Godhavn Station v/Billedkunstner Britt Salver

Kunst Cykeltur – Britt Salver – Start ved Godhavn Station – 15. maj – Kl. 11.00 – 15.00

En unik og anderledes mulighed for at være sammen om kunsten.

Tilmelding her. https://kunstklubben.nemtilmeld.dk/48/

Britt Salver

Billedkunstner Britt Salver inviterer Kunstklubbens medlemmer til at opleve hendes særlige kunstneriske steder i Tisvildeleje.

Turen starter ved Godhavn Station –  3220 Tisvildeleje.

Du skal medbringe egen cykel, da oplevelsen er tilrettelagt efter at vi cykler sammen og oplever i et roligt tempo. Er du i bil, kan du parkere ved stationen. Men husk at have cykel med, da tidsplan er tilrettelagt efter dette.

Vi starter turen i Britt Salvers atelier/bolig, hvor hun byder indenfor og fortæller om sit kunstneriske univers og sine teknikker. Vi bliver budt på Tisvildevand og Kunstklubben sørger for frokost i form af en måltidssalat. Du er naturligvis velkommen til at medbringe egen madpakke, hvis du fx har allegier.

Herefter tager vi på cykeltur med stop og fortællinger ved Britt’s særlige steder. Vi kigger også ind hos Arresø Glas v/Hans Friedrichsen.
Der vil også være en lille fælles kunstopgave undervejs.

Vi afslutter turen hos Britt med kaffe/the og kage inden hjemtur.
Til info udstiller Britt Salver i Byens Hus i maj/juni 2022. 

Britt Salver