Bestyrelsen

kunstforening Kunstklubben

Bestyrelsen i Danmarks nye landsdækkende kunstforening består af følgende medlemmer:

Sara Legind-Hansen

“Mit ønske med Kunstklubben er en forening, hvor glæden og samvær omkring kunst finder sted på tværs af generationer og personlige relationer. Jeg synes, at der er behov for en kunstforening, hvor jeg kan nyde kunst og kunstevents sammen med andre kunstglade mennesker uanset alder. Det vil være fantastisk at støtte op om samtidskunsten – både gennem fokus på arrangementer og mulige kunstkøb.” Sara er formand for Kunstklubben og Mosaik/Billedkunstner. Hendes værker er taktile relieffer skabt af akryl, fliser, sten og italienske mosaik-glassten og marmor. Værkerne indbyder til berøring.

Signe Harremoës Feldstein

Signe Harremoës Feldstein sidder på posten som bestyrelsesmedlem under 25 og er idemager til KUNSTKLUBBENs logobaggrund.

KUNSTKLUBBEN vil gerne invitere yngre kunstinteressede indenfor. Derfor er en af bestyrelsesposterne altid forbeholdt et yngre medlem.

Signe fortæller: “Jeg kan godt lide den sociale dimension, og at man ikke er alene om interessen for kunst. Det er fedt at komme ud og se på kunst og få historien bag værkerne. Signe Harremoës Feldstein arbejder med det digitale medie, akvarel og akryl. Flere af hendes værker er kendtegnet ved en kinesisk/japansk stilart kaldet “chibi”.

Martin Pop

“Jeg vil gerne støtte de nye og unge kræfter i kunsten. Ved at bygge en stærk landsdækkende kunstforening som hver år kan købe en masse ny kunst, håber jeg at vi kan få lidt økonomi ud i vækstlaget. Vil også arbejde på af finde nye udstillingsmuligheder og nye veje for samarbejde mellem de udøvende kunstnere og det lokale erhvervsliv, derude hvor kunsten opstår.”

Martin Pop er næstformand i klubben og arbejder som fuldtids billedkunstner.

Lenart Schou

“For mig er det vigtigt, at være sammen med andre om kunst. Det være sig både i min egen proces med maleriet, eller når jeg er ude at se udstillinger. Derfor er en en kunstklub, det logiske valg for mig. Jeg vil kunst sammen med andre! Jeg glæder mig til vores første udstilling, der bliver den 27. september, her skal vi mødes om kunsten med hinanden, som kunstnere, kunstinteresserede og kunstelskere.”

LennArt Schou er bestyrelsesmedlem i Kunstklubben. LennArt arbejder med mange forskellige medier, men foretrækker maleriet og penslen.

Peter Christensen

Peter er til daglig afdelingsleder i Forsvaret og nu også bestyrelsesmedlem i KUNSTKLUBBEN. Vi har spurgt ham om hvorfor han gerne vil bruge tid på frivillig foreningsarbejde.

“I forbindelse med mit virke som bestyrelsesmedlem og medlem af kunstklubben Gentofte får jeg en unik mulighed for at komme tæt på kunstner og kunstinteresseret som jeg selv – via spændende arrangementer har jeg mulighed for både at blive klogere og ikke mindst forundret over kunsten og derigennem muligheden for at anskaffe mig kunst som jeg måske ikke ville have mødt på min vej.
Jeg er sikker på at vi sammen kan dyrke og styrke kunstklubben i et større omfang og med nysgerrighed hjælpe unge kunstner på vej frem.”

Vi mangler

Vi mangler flere hænder i bestyrelsen

Vi mangler et menigt medlem samt to suppleanter. Vi vil forsøge at få udfyldt de tomme pladser ved vores næste generalforsamling.