Kunstforeningen
Kunstklubben

Jeppe Ward – KUNSTKLUBBENs fællesudstilling 2021

Jeppe Ward – Billedkunstner

Deltager i Kunstklubbens årlige medlemsudstilling 10/9 til 30/9-2021. Oplev tre af Jeppe Ward’s værker i:

BYENS HUS
Hellerupvej 22-26, 1. sal
2900 Hellerup

Kontakt kunstner for køb af værkerne.

E-mail: jeppecareresort@hotmail.com
Mobilnummer: +45 20639494
Instagram: https://www.instagram.com/jeppeward/
Facebook: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.17775061911&type=3

Jeppe Ward
”Fregatten Jylland” -Olie på lærred – 60*80 cm.
2400 kr.

Jeppe Ward brækkede nakken og blev lam efter udspring på lavt vand i en alder af 17 år.

Jeppe fortæller:
“Frem for at beklage mig over min triste skæbne(var guitarist i eget band og blikkenslager) – dyrker jeg mine interesser, nemlig musik, litteratur og billedkunst. Jeg skaber primært portrætmalerier i stilarterne; kubisme, abstraktion, stilleben, naturalisme. Min foretrukne stilart er naturalisme, fordi jeg finder stor fornøjelse/udfordring i at få ”tingene til at ligne”. Jeg maler i nogle perioder 4-7 timer om dagen. I andre perioder samler jeg inspiration til nye værker.

Jeppe ward
Thailandsk solnedgang – Akryl på lærred – 40*40 cm.
2100 kr.

Det inspirerer mig at være sammen med kreative personer, og med nyopladet inspiration i blodet, inspireres jeg af de mange oplevelser. Det kan være en bølge på stranden, skyen på himlen, blomsten på marken, et fotografi i avisen etc. Jeg holder af at male ”naturalist” og inspireres af malere, der mestrer denne stilart. Fx Salvadore Dali, P.S. Krøyer og de gamle guldaldermalere.

Som oftest er der en historie bag mine malerier. Det kan være minder fra en ferie og tanker som slog mig, så der opstår en higen efter at male netop dét maleri.

Det unikke ved mine malerier er farvevalgene, kompositionerne. Jeg udskiller mig fra andre malere – bl.a. ved måden, jeg maler på: Jeg får en handske på min højre hånd, som støtter mit lamme håndled. Derpå tapes penslen fast på min hånd, så jeg “holder” den, ligesom “normale” malere gør. Da jeg ikke kan stå oprejst foran lærredet, er jeg sommetider nødsaget til at vende maleriet på hovedet eller om på siden. El-kørestolen, jeg sidder i, begrænser nemlig min bevægelighed, hvilket betyder, at jeg sommetider ikke kan nå alle punkterne på lærredet.

Her kan du se, hvordan jeg maler på Facebook

Jeppe Ward