Kunstforeningen
Kunstklubben

Kunstbesøg hos Arden Asbæk Gallery den 10. februar 2022

Flere af Kunstklubbens medlemmer takkede ja til invitationen om at blive klogere på krypto-kunst hos Arden Asbæk Gallery i forbindelse med udstillingen “STRING” med den danske kryptokunstner Jonas Kasper Jensen.

Det er første gang et galleri i Danmark præsenterer en udstilling med NFT-Kunst(Non-fungible token).
Kurator Patricia Breinholm Nielsen viste rundt i galleriet. Hun fortalte både om Martin Asbæk Gallery og om projektrummet Arden Asbæk Gallery, hvor der var fernisering på Jonas Kasper Jensen udstilling.

Efterfølgende bevægede vi os op til projektrummet på 1. sal. Her fortalte kunstneren Jonas Kasper Jensen om hans egen tilgang til krypto-kunst, og hvordan de fysisk udstillede værker var koblet sammen med det digitale kunstgalleri Spaceseven, hvor man kan købe og sælge såkaldt NFT-kunst.

Jonas Kasper Jensen har som hovedregel skabt et maleri om måneden, hvilket afspejler, hvordan Bitcoin miner mønter. Udstillingens fysiske værker og hvert værks dertilhørende NFT hænger sammen, da de fysiske værker i princippet ingen værdi har, hvis ikke det var for den information, der ligger i NFT’en/værkets krypto-fil.

Det er en helt ny måde at købe kunst og rigtigt interessant, da der er grobund for mange spændende samtaler om samtidskunstens fremtid. Hvis du køber et digitalt kunstværk, får du et ubrydeligt bevis for, at du er den retmæssige ejer og kan følge kunstværkets historik og dermed har værket uendeligt liv længe efter det fysiske værk måske ikke eksisterer længere.

Læs mere om galleriet her https://ardenasbaek.com/

Jonas Kasper Jensen Arden Asbaek Gallery