Udstilling med Torben Friis Larsen i Byens Hus i Hellerup
Tag forbi Byens Hus og oplev Kunstklubbens udstilling med Torben Friis Larsens værker på 1.sal i Byens Hus, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup.
75 årige Torben maler med mange farver, og hans værker spænder fra abstrakte til figurative motiver med overgang mellem impressionisme og ekspressionisme.
Malerierne bliver til med forkærlighed for farvesammensætninger, komplementære farver og gerne med motiver af kvinder, hestevogne og sejlskibe. Der er knald på farverne – og går man i dybden med deltaljerne, får du fornemmelsen af en tværsum af mange iagttagelser – måske fra rejser, livets øjeblikke og de store følelser der er i spil her i livet.
Værkerne kan købes ved direkte henvendelse til kunstneren.
Torben Friis Larsen – www.torbenfriislarsen.dk
Det Blå Blik Rosenkvinde Glasset er halvt fyldt