Kunstforeningen
Kunstklubben

Pia von Scholten udstiller i Byens Hus i Hellerup hele oktober 2020

I oktober måned 2020 kan du opleve Pia von Scholtens malerier på KunstKlubbens vægge i Byens Hus i Hellerup. Der er fri adgang til udstillingen på 1. sal alle hverdage helt frem til kl. 20.

Pia von Scholten arbejder med akryl på lærred. Temaerne er himmel, hav og landskaber. Hun arbejder via farvernes kontraster ved at fange naturens stemninger med abtrakte antydninger. Det er især farve-sammensætningerne, der inspirerer og styrer processen. Pia von Scholten har malet i mange år og er medlem af kunstnersammenslutningen ÅBNE DØRE, Gentofte.

”Det er især arbejdet med farver, der inspirerer mig. Jeg kan lide at arbejde med forskellig former og farvesammensætninger fra naturen. I mine billeder prøver jeg at gøre motiverne mere udtryksfulde ved at fange stemninger og nuancer i landskabet. Valg af farver er ikke nødvendigvis naturtro. Dette betyder, at min malestil har bevæget sig hen imod en mere abtrakt/ekspressiv malestil.”

Uddrag af anmeldelse af udstilling i Svenske Villa i Villabyerne af Peter Madsen:  ”Maleren Pia von Scholten har med vandet som hovedtema fået nogle ret så vellykkede landskabsbilleder på lærrederne. Stærkest står de mørke, karakterfulde af slagsen, hvor de lysere farvefelter kontrasterer ret så flot med de urovækkende mørke afsnit, så der kommedrama ud af det. Der er virkeligt gang i den i de forskellige vejrarter, der her fortælles om.”

Se mere om Pia på hendes hjemmeside piascholten.dk