Kunstforeningen
Kunstklubben

Sara Legind-Hansen – KUNSTKLUBBENs fællesudstilling 2021

Sara Legind-Hansen – Mosaikkunstner

Deltager i Kunstklubbens årlige medlemsudstilling 10/9 til 30/9-2021

Kontakt kunstneren for køb af værkerne.
Oplev to af Sara Legind-Hansen’s værker i:

BYENS HUS
Hellerupvej 22-26, 1. sal
2900 Hellerup

Vingesus I – Mosaik 50 x 50 cm – 5.500 DKK
Sara Legind-Hansen
Vingesus II – Mosaik 40 x 50 cm – 4.500 DKK
Sara Legind-Hansen
Værkerne Vingesus II og I

Mosaikkerne er en kærlighedserklæring til havet.
De er skabt med mågerne fra mågestellet. Tallerkenkanter er klippet så de danner bølger, der bugter sig med skumsprøjt på havoverfladen.

Teknikken hedder på fransk “picasiette”. Det betyder “stjålet fra tallerken” Stykker af brudt porcelæn, keramik, glas, knapper, figurer og smykker bliver cementeret på en base fx en træplade for at skabe en ny overflade.

Sara Legind-Hansen fortæller:

“Mosaik er tidkrævende. Ofte en proces på 20 timer fra start til slut. Først skal jeg klippe tallerkener og kopper ud og omdanne runde flader til flade kanter. Jeg er også nødt til at slibe kanterne på det brudte porcelæn, så de skarpe porcelænskanter ikke stikker ud. Højdeforskelle justeres ved at skubbe andre stykker porcelæn under det stykke, som skal være synligt.

Den færdige mosaik skal renses grundigt, inden jeg fuger den med fugemasse. Fugemassen fylder revnerne mellem procelænstykkerne ud. Afslutningsvis skal det færdige værk pudses af med saltsyreblanding for at fjerne fugeslør.

Mågestellet er et historisk vingesus. Procelænet er skabt i 1895 af Fanny Garde og indlede Art Nouveau æraen på dansk grund.. Mågestellet er ligesom mågerne både elsket og hadet. Uanset om man kan lide stellet er det noget af det mest danske, der findes. Fanny Garde havde en foderkasse uden for vinduet, hvor mågerne kom flyvende og satte sig – så inspiration og modellerne var lige uden for malerværkstedet. Det skælformede reliefmønster på porcelænet blev allerede skabt i 1880’erne af August Hallin.”

E-mail: saralegind@gmail.com
Mobilnummer: +45 29906255
Instagram: saralegindhansen
Facebook: saralegindhansen.dk
Hjemmeside: www.saralegindhansen.dk

Sara Legind-Hansen