Kunstklubben vil kunst sammen… derfor ser vi altid en udstilling som en fest, og noget vi vil hylde – for kunsten skal ud til os alle.
Men Kunstforeningen Kunstklubben er også en frivillig forening med begrænsede tidsmæssige og administrative ressourcer. Vi har brug for aktive medlemmer, der også har lyst til at tage del i det praktiske, så kunstglæden er i fokus. Har du lyst til at udstille, skal du derfor være selvkørende i forhold til ophængning af en udstilling.
Det er unikt, at Kunstklubben har fået mulighed for at have faste udstillingsvægge i Byens Hus – og det er en aftale, vi værner om. Derfor er det vigtigt for os, at du sætter dig godt ind i de lidt omfattende regler, men de er skabt for at hjælpe dig, der skal udstille i Byens Hus.
Udstillingsstedet
Frivilligcenter Gentofte, Byens Hus, Hellerupvej 24, 1 sal, 2900 Hellerup.
Kontoret er bemandet: Mandag-torsdag kl. 10-15 – Fredag lukket
Udstillingspladsen
Udstillingspladsen er delt op i tre dele. Hver del skal bookes selvstændigt via https://kunstklubben.nemtilmeld.dk/45/
Hvis ikke der er ledige “billettype”/der kan vælges en periode, så er alle perioder booket.
Vi kan desværre ikke administrere venteliste
Kunstklubben har gallerisnore og kroge der passer til galleriskinnerne.
Der må ikke stilles ting, borde eller montre på gangarealer på grund af strikse regler fra brandmyndighederne
Cirka mål på de forskellige udstillingsarealer:
Udstillingspladsen består af to gange på 1. sal – samt 2 galleriskabe på den lange gang.
Lang gang: Galleriskinner ved møderum 2 m + 6 m + 6 m + 6 m – samt galleriskinner mellem vinduerne til mindre værker.
Kort gang: Ca 5 meter galleriskinne + 2 x 1 meter skinne – mellem vinduer
2 stk Galleriskabe med mål H.121xB.81xD.19cm.
Mellemrum mellem hylderne er 25 cm i højde. Hylderne er ikke flytbare
Åbningstider.
Udstillingens åbningstid følger Byens Hus – og er åben for alle.
Der er adgang til huset alle hverdage i tidsrummet 10-20.
Udstilling for egen risiko
Udstillingen er for kunstnerens egen risiko – Vi gør opmærksom på at, hverken Kunstklubben, Frivilligcenter Gentofte eller Gentofte Kommune (som er ejer af Byens Hus) har en speciel kunstforsikring, der dækker de udstillede værker, hvorfor du/I selv står inde for at forsikre egne værker. Kunstklubben Gentofte/Byens Hus/Gentofte Kommune kan ikke stilles til ansvar for skader på eller tyveri af værker i forbindelse med udstillingen. Vi har indtil nu ikke oplevet skader eller tyveri.
For at udstille skal du være medlem af Kunstklubben og sende en ansøgning, det gør du på denne hjemmeside https://kunstklubben.nemtilmeld.dk .
Kunstneren afholder alle udgifter i forbindelse med transport til og fra udstillingsstedet.
Kunstklubben har meget begrænsede midler til at indkøbe kunst, så vi kan desværre ikke tilbyde køb af de udstillede værker. Se udstillingen som en god mulighed for at markedsføre din kunst. Ofte opstår der salg, hvis du selv aktivt inviterer din kundekreds til at komme og kigge på dine værker.
Udstillerne kører for en måned ad gangen på begge gangarealers vægge. Der er ophængning og nedtagning sidste dag i måneden. Det aftales mellem ophænger og nedtager, hvad tid I skal mødes, eller hvordan I koordinerer det.
KUNSTKLUBBEN er hele Danmarks kunstforening – Vi har allerede nu medlemmer fra Skagen til Sydsjælland.
Vores administrative base er i Byens Hus i Gentofte Kommune.
Kunstklubben
Byens Hus
Hellerupvej 24
2900 Hellerup
E-mail: kontakt@kunstklubben.info
Skriv venligst email vedr. medlemsskab og udstillingsmulighed
Besøg vores sponsorer af hjemmesiden:
Copyright © 2021 – Kunstklubben.info | Udviklet i samarbejde med artpixel.dk kunstbureau